Niels Jonassen

Velkommen

Niels JonassenMit navn er Niels Jonassen. Af uddannelse er jeg cand. mag. i historie og engelsk og har været arkivar ved Rigsarkivet – i en kort periode – samt undervist i gymnasiet – i en lang periode. Så langt tilbage min mor kunne huske har jeg været interesseret i biler og motorcykler, og ved siden af min professionelle interesse i kolonihistorie har interessen for motorhistorie optaget meget af min tid.

Jeg har været formand for Dansk Veteranbil Klub, for Dansk Automobil Sports Unions historiske udvalg samt for Historisk Motorsport Danmark. Endvidere har jeg været medlem af bestyrelsen for paraplyorganisationen Motorhistorisk Samråd. En årrække repræsenterede jeg Danmark i den internationale motorhistoriske organisation, FIVA. Nu nøjes jeg med at passe Dansk Veteranbil Klubs bibliotek samt være FIVA Steward, dvs. overdommer og kontrollant ved internationale veteranbilløb, og desuden være formand for Dansk Lancia Register.

Gennem årene har jeg skrevet eller oversat og bearbejdet en række bøger om kolonihistorie og motorhistorie samt været konsulent ved Den Store Danske Encyklopædi. Jeg skriver stadig til månedsbladet Veteran Posten. Desuden er jeg rejsefører på rejser til motorhistoriske rejsemål. Sluttelig holder jeg en del foredrag om kolonihistorie og om motorhistorie samt speaker ved forskellige motorhistorie arrangementer.

Min interesse er ikke kun teoretisk. Jeg har gennem årene kørt i mange forskellige, gamle biler og gennemrestaureret to biler og en motorcykel. Vi bruger stadig den gamle bil, vi har beholdt, til sommerture i ind- og udland.


Jeg deler gerne min viden og erfaring med interesserede.

Foredrag, artikler og bogudgivelser:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilhistorie

 

Historie

 

Bogudgivelser

Niels Jonassen
Boserupvej 510
DK-3050 Humlebæk
+45 49 19 11 29 / +45 30 28 53 03 (sms)

Artikler, bøger og foredrag
om historie og kolonihistorie, motorhistoriske emner,
motorhistorie eller vejhistorie
 

Dansk Lancia Register